“Det er et interessant og vigtigt problem, som I taget fat på. Og det er nyt i en dansk sammenhæng! Det lyder som om I er de perfekte til at bygge bro mellem forskellige erfaringer, kompetencer og færdigheder som kan sikrer et stærkt, moderne samfund.”
– Margrethe Vestager

Den Konstruktive Klasse
– Et opråb om alliance mellem de teknologiske og politiske analfabeter

Udkommer på forlaget Index i maj 2025.

Indledning

Teknologi definerer enhver civilisations formåen, og de seneste årtier er den teknologiske udvikling accelereret. Som samfund sætter vi i højere grad end nogensinde vores lid til fremtidens teknologi, som en essentiel komponent i løsningen på presserende samfundsudfordringer, herunder især den grønne omstilling og klimatilpasning, bedre sundhed, vækst og velfærd.

Derfor har vi i Danmark også de seneste årtier øget vores fokus på forskning, udvikling og uddannelse inden for teknologi, naturvidenskab og IT. På blot to årtier har vi, med politisk opbakning, mere end fordoblet det årlige antal studerende, der gennemfører uddannelser på disse områder, og dermed markant øget antallet af teknologikyndige.

På trods af dette har vi, i landet der både er hjemstavn for Vestas, Ørsted, Grundfoss og Europas førende tekniske universitet, fire år i træk fået dumpekarakter for vores klimaindsats af Klimarådet. Vores teknologiimplementering vurderes som for lidt, forkert og for langsom. Det samme er oplevet med vores investeringer i supersygehuse eller offentlig IT, såsom skatteinddrivelses- og ejendomsvurderingssystemer, der alle er mange år forsinkede og milliarder over budget. Vi formår simpelthen ikke at skabe et ordentlig samspil mellem landets teknologiske og politiske kompetencer, og det hindrer vores udviklingshastighed og muligheder drastisk.

Vores politiske system består i dag primært af folk, der er uddannede inden for fag som statskundskab, jura, og økonomi. Trods tilvæksten af de teknologikyndige i samfundet generelt, er de kun sporadisk repræsenteret i politiske beslutningsorganer, hvilket resulterer i, at vores politiske system hverken har dyb teknisk faglighed eller en teknologisk tilgang til samfundsudfordringerne. Det sker samtidig med, at den teknologiske kompleksitet har vokset sig over hovedet på, hvad selv en klog og begavet enkeltperson kan forstå, baseret på nogle gode notater fra embedsværket. Vi kan ikke bygge kæmpe IT-systemer eller supersygehuse alene med god bureaukratisk kravspecifikation eller lykkes med bæredygtig omstilling alene ved at sætte visionære klimamål for år 2050.

Samtidig har de teknologikyndige, som har viden om implementering og potentialet til at skabe innovative løsninger, sjældent de nødvendige erfaringer og kompetencerne til at indgå i det politiske system, som kan stille de nødvendige ressourcer til rådighed for en hastigere udvikling. I modsætning til for 100 år siden, hvor samfundsudvikling i høj grad var drevet af teknologikyndige, har de i dag stort set ingen politisk indflydelse.

Man kunne ligefrem sige, at vi har et politisk system bestående af teknologisk analfabeter, men også en klasse af teknologikyndige, der i høj grad er politisk analfabeter. Det er nødvendigt for samfundet, at vi i højere grad formår at bygge bro mellem disse analfabeter og få de teknologikyndige aktiveret i de politiske processer. Men selvom de elsker at tage initiativ og engagere sig i fællesskaber, kan det imidlertid vise sig sværere at få engageret dem, end man lige umiddelbart forestiller sig.

De teknologikyndige nyder stor fleksibilitet i deres arbejde, både hvad angår, tid og sted, kan ofte opnå attraktive lønpakker og har nemt ved at indgå i det globale arbejdsmarked. Analyser på en betydelig mangel på mere end 20.000 teknologikyndige i Danmark inden for de næste fem år, hvilket øger den enkeltes værdi på arbejdsmarkedet. Dette giver dem mulighed for at skabe utraditionelle karriereveje. De er meget attraktive på jobmarkedet på grund af deres konstruktive tilgang, høje værdiskabelse og evne til at omfavne nye teknologier, og digitaliserings- og automatiserings muligheder, til produktivitetsgevinster. De har altså i langt højere grad mulighed for at forme deres egen vej og lader sig ofte ikke påvirke af traditionel arbejdsmarkedsdynamik og -politik. De kan klare sig selv.

For at kunne forstå, hvad der skal til for at få dem dybt involveret i løsningen af vores samfundsudfordringer, så er vi nødt til at forstå, hvad der driver dem. De seneste år har mange i det politiske system kritiseret den kreative klasses tyranni. Men når vi taler om de teknologikyndige, så passer de ikke helt på kritikken af akademikerklassen. Med de indsigter, vi har fået ved udarbejdelsen af denne bog om gruppens kraftige tilvækst, deres fællestræk, fælles faglige identitet og -sprog, kan vi konstatere, at der reelt er tale om en helt ny klasse: Den konstruktive klasse, som skal påvirkes på nye måder.

Den konstruktive klasses gunstige arbejdsmarkedsvilkår betyder, at klassen potentielt har mulighed for at lukke sig om sig selv, og danne isolerende fællesskaber. Og som vi senere vil vise, så er der allerede tydelige tegn på, at det sker. En medvirkende faktor har været de senere års uddannelsespolitik, der går imod akademisk uddannelse. Målet har været at gøre håndværksfag og omsorgsfagene mere attraktive, og bryde med den kreative klasses uddannelsestyranni for at få flere til at vælge praktiske uddannelser, herunder har man besluttet at nedlægge HTX. Men denne politik har haft en uventet og hidtil også ubemærket effekt: Den har forstærket den konstruktive klasses fremmedgørelse for samfundsengagementet.

Denne bogs formål er at rejse en debat om den konstruktive klasses rolle og betydning i samfundet, med vægt på at give den nødvendige viden, som viser, hvorfor det er nødvendigt med en alliance mellem de teknologikyndige og de politisk kyndige:

Bogen udfolder hvordan en række af vores samfundsudfordringer kræver, at det politiske system bedre får engageret de teknologikyndige
Bogen giver en faktabaseret beskrivelse af den nye konstruktive klasse og udfolder, hvordan den tænker og hvorfor den har svært ved at engagere sig i det etablerede politiske system
Bogen problematiserer også, hvordan den konstruktive klasse aktuelt er i færd med at forme sig, og om den vil lukke sig om sig selv, som et privilegeret fællesskab

Som unge fagforeningsfrivillige ønsker vi at bidrage til at løse disse udfordringer. Bogen slutter derfor med en række konkrete anbefalinger til, hvordan vi som samfund bedre kan engagere den konstruktive klasse i at tage aktiv del i samfundets problemer.

Vi håber, I vil deltage i debatten!

David Hansen
Alexander Krabbe
Andreas Baltzer Skov

Yngrelisten, IDA – Ingeniørforeningen i Danmark